Omdannelse af virksomhed

Alle virksomheder udvikler sig. I takt med denne udvikling opstår der et behov for at ændre virksomhedens struktur og drift. Der er mange overvejelser man som ejer af virksomheden skal gøre sig, inden man påbegynder en omdannelse. Det er vigtigt at få placeret de rigtige aktiviteter i de rigtige selskaber og få opbygget en hensigtsmæssig koncernstruktur.

De typiske områder, vi arbejder med, er:

Valg af virksomhedsform

I forbindelse med en omdannelse af en virksomhed er det vigtigt at kende til de forskellige virksomhedsformer og fordelene og ulemperne herved. Vi rådgiver dig og din virksomhed om hvilken virksomhedsform, der vil være hensigtsmæssig i forbindelse med en omdannelse. Hvad enten du vil omdanne fra en enkeltmandsvirksomhed til et anparts- eller aktieselskab eller en anden virksomhedsform, kan vi hjælpe dig med at træffe de rigtige valg.

Planlægning og implementering af omdannelsen

At gennemføre en omdannelse kræver både grundig planlægning og overblik. Vi sørger for koordinationen af alle omdannelsens facetter. Kontakten til revisor, bank mv. har vi stor erfaring med, og vi sørger for at gennemføre omdannelsen så hurtigt og effektivt som muligt.

Skatte- og finansieringsmæssige overvejelser

En omdannelse medfører altid skatte- og finansieringsmæssige overvejelser. Vi rådgiver om faldgruber og muligheder i den forbindelse, og i samarbejde med revisor sørger vi for, at du opnår den hensigtsmæssige omdannelse af virksomheden.

Aftaler og kontrakter

I forbindelse med en omdannelse af en virksomhed er der mange aftaler og kontrakter, der skal udfærdiges. Vi sørger for at håndtere det kontraktsmæssige arbejde og yder rådgivning om alle relevante forhold i den forbindelse.